top of page
Christina 300x300rundt billede med original baggrund.png

OM MIG

MCTI® Registreret Terapeut fra MCT Instituttet i Manchester (Level I)

Jeg er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1998. Jeg startede i turnus i Kolding samme år og har boet her i byen siden da. I 2005 blev jeg speciallæge i Almen Medicin og arbejdede siden som praktiserende læge i egen klinik til 2019, hvor jeg skiftede spor og uddannede mig som metakognitiv psykoterapeut.


Jeg har altid været særligt interesseret i de psykiatriske tilstande og menneskers psykiske mistrivsel, især depression, angst og stress – men også lavt selvværd og andre eksistentielle udfordringer, hvorfor jeg også under både min uddannelse og min efteruddannelse har haft et særligt fokus på disse områder.


Som praktiserende læge igennem mange år har jeg ofte oplevet, hvordan jeg ikke har kunnet tilbyde og prioritere nok tid til de ”psykiske samtaler”, på samme måde som jeg kan nu. Jeg oplever, at det gør en stor forskel for behandlingen af klienten og for mig som behandler.     


I 2021 blev jeg færdig med den to-årige specialist uddannelse i metakognitiv terapi og er således nu MCTI® Registreret Terapeut fra MCT Instituttet i Manchester (Level I), hvor jeg er uddannet hos psykologiprofessor Adrian Wells, der er stifter af metoden, som han nu i mere end 30 år har forsket og undervist i.


Du kan finde mig på listen over godkendte og certificerede metakognitive terapeuter på https://mct-institute.co.uk/ og på https://mct-institute.dk/


Jeg tilbyder evidensbaseret, specialiseret behandling af depression, angst, stress og PTSD. Derudover støttende samtaler og rådgivning om eksistentielle problematikker som skilsmisse, alvorlig sygdom, dødsfald mv.


Jeg lægger vægt på at skabe et varmt, trygt og tillidsfuldt rum, hvor det er rart at være, og hvor fokus er på at give dig specifikke værktøjer til hurtig, effektiv og varig lindring af din psykiske lidelse/mistrivsel. Det er vigtigt for mig, at du oplever en professionel tilgang, kvalitet, respekt og grundighed, når du er klient hos mig.


Sammen arbejder vi nærværende, omsorgsfuldt og målrettet på, at du tilegner dig nye strategier, så du fremadrettet føler dig styrket til at håndtere livets udfordringer på en mere konstruktiv og hjælpsom måde.


Jeg ser frem til at høre fra dig og til at hjælpe dig med at hjælpe dig selv.

Du kan læse mere om mit CV via knappen herunder.


OM MIG: About Me
bottom of page